søndag den 5. maj 2013

Søren Aabye Kierkegaard - Mine 10 yndlings citater


Søren Kierkegaard- statuen i haven foran Det Kongelige Bibliotek i København. Tak til Hans Jørn Storgaard Andersen for lån af billedet.
I anledning af den store danske filosof Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag, der er her mine 10 yndlings citater. Det er nu ikke særlig meget i Søren Kierkegaards ånd at formulere sig kort og han har derfor også skrevet følgende i "Bogen om Adler": "Travle Mennesker, der kun have Tid at læse det Øieblik de ere paa Lokumet og altsaa i det Høieste kun en Smule otium naar de engang imellem have diarrhoe, maa det overlades Aviser at skrive for". Søren Kierkegaard er uden tvivl en af de største filosoffer nogensinde, men ikke pga. af hans bidrag til religionsfilosofien - som medierne ellers altid i alt for høj grad fokuserer på - men på grund af hans bidrag til eksistensfilosofien. Jeg mener helt klart, at han er en af de største filosoffer nogensinde på grund af hans livsfilosofi og tanker omkring frihed, det at vælge sig selv, angst, frygt, passion og kærlighed. (Jeg har tidligere omtalt dette i mit blogindlæg Søren Kierkegaard og hans betydning for filosofi). Særligt må man her fremhæve Søren Kierkegaards mesterværk Enten - Eller. Her kritiserer han blandt andet det overfladiske liv ved hjælp af ”etikeren” som bevidst vælger sig selv ved hjælp af passion, inderliggørelse, vilje og stor selvbevidsthed. Herfra stammer mit absolutte yndlings citat af Kierkegaard også fra:

1. Som en Arving, om han end var Arving til Alverdens Skatte, dog ikke eier dem, før han er bleven myndig, saaledes er selv den rigeste Personlighed Intet, før han har valgt sig selv, og paa den anden Side er, selv hvad man maatte kalde den fattigste Personlighed Alt, naar han har valgt sig selv; thi det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det. (Enten – Eller, 1843)

2. Derfor skal Du dog ikke holde Ordet tilbage, saa lidet som Du skal skjule den synlige Bevægelse, naar den er sand; thi dette kan netop være, ukjerligt at gjøre Uret, som naar man forholder et Menneske sit Tilgodehavende. Din Ven, Din Elskede, Dit Barn, eller Hvo, der ellers er Gjenstand for Din Kjerlighed, har en Fordring paa Yttringen af den ogsaa i Ord, naar den virkeligen bevæger Dig i Dit Indre. Bevægetheden er ikke Din Eiendom men den Andens, Yttringen er hans Tilgodehavende, da Du jo i Bevægetheden tilhører ham, som bevæger Dig, og bliver Dig bevidst, at Du tilhører ham. Naar Hjertet er fuldt, skal Du ikke misundeligt, fornemt, forfordelende den Anden, krænke ham i Stilhed ved at presse Læberne sammen; Du skal lade Munden tale af Hjertets Overflødighed; Du skal ikke skamme Dig ved Din Følelse, og endnu mindre ved redeligt at give Hver Sit. (Kjerlighedens Gjerninger, 1847)

3. Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove, og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke at vove, det er klogt. Og dog, ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det Ingenting – sig selv. Thi har jeg vovet forkeert, nu vel, saa hjælper Livet mig med Straffen. Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa? Og naar jeg ovenikjøbet ved slet ikke i høieste Forstand at vove (og at vove i høieste Forstand er just at blive opmærksom paa sig selv) feigt vinder alle jordiske Fordele – og taber mig selv!" (Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse af Anti-Climacus, 1849)

4. Hjertets Reenhed er at ville Eet… Den, der i Sandhed kun vil Eet, han kan kun ville det Gode, og Den der kun vil Eet, naar han vil det Gode, han kan kun ville det Gode i Sandhed. (En Leiligheds-Tale, Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847)

5. Jeg taler helst med Børn; thi om dem tør man dog haabe, at de kan blive Fornuft-Væsener. (Enten – Eller, 1843)

6. Det er ingen Kunst at forføre en pige, men en Lykke at finde En, der er værd at forføre. (Forførerens Dagbog, oprindeligt Enten - Eller, 1843)

7. At eksistere, når dette ikke skal forstås om sådan at eksistere (være til) lader sig ikke gøre uden lidenskab. (Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler, 1846)

8. Det sidste, det saligste, det ubetinget overbevisende Kjende paa Kjerlighed bliver derfor: Kjerligheden selv, som bliver kjendt og gjenkendt af Kjerligheden i en Anden. Det Lige kjendes kun af det Lige; kun Den, der bliver i Kjerlighed, kan kjende Kjerligheden, ligesom hans Kjerlighed er til at kjende. (Kjerlighedens Gjerninger, 1847)

9. Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds. Hvilken Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig ret bliver forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: baglænds. (Journalen, 1843)

10. Meddelelses-Midlerne blive fortræffeligere og fortræffeligere, der kan trykkes hurtigere og hurtigere, med utrolig Hurtighed – men Meddelelserne blive mere og mere travle og mere og mere forvirrende. (Den ethiske og den ethisk-religieuse Meddelelses Dialektik, Papir 369, 1847)

Det kan være svært at udvælge Søren Kierkegaard citater, da Kierkegaard bliver tilskrevet rigtig mange citater, som han ikke har skrevet. Her er to af de bedste falske citater ”Alle ønsker udvikling, men ingen forandring” og ”Livet skal leves forlæns, men forståes baglæns” (den rigtige version er citat nr. 9).

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

skøn læsning.

Louise sagde ...

Ja, sådan er det med Kierkegaard. :-) Her er to andre fantastiske citater fra Afsluttende Uvidenskabelig Efterskrift:

"Al væsentlig Erkjenden angaaer Existents, eller kun den Erkjenden, hvis Forhold til Existents er væsentlig, er væsentlig Erkjenden."

"Ak, medens den speculerende velbaarne Hr. Professor forklarer hele Tilværelsen, har han i Distraction glemt, hvad han selv hedder: at han er et Menneske, et slet og ret Menneske, ikke en phantastisk 3/8 af en §."